Hollywood16. oktober 2012

Arnold Schwarzenegger: Kysser dansk kvinde

Muskelbundtet udnyttede sin single-status, da han var i København
Nyskilte Arnold Schwarzenegger blev glad for et kys.
Nyskilte Arnold Schwarzenegger blev glad for et kys.
 Foto: All Over



Arnold Schwarzenegger var gift i 25 år med Maria Shriver. Men ægteskabet har ikke forhindret ham i at have en affære med danske Gitte Nielsen og at få et barn med familiens tjenestepige.

Sidste år blev "Terminatoren" så skilt, og nu kan han frit kysse, med hvem han vil.

Den frihed udnyttede Arnold Schwarzenegger, da han i torsdags besøgte København for blandt andet at signere sin selvbiografi.

Det var imidlertid en ualmindeligt fåmælt superstjerne, der sad bag skrivebordet og skrev autografer. Fans var heldige, hvis de fik et "hello" med på vejen, og kun ganske få fik lov at trykke bodybuilderen, skuespilleren og eks-guvernørens hånd.

Lige indtil en meget målbevidst brunette kom forbi. Hun lænede sig resolut ind over skrivebordet og placerede et stort kys lige på kanten af Arnolds mund.

Og det så ud til at han kune lide det. I hvert fald smilede han over hele femøren de næste mange minutter. Det udløste dog ikke flere ord og håndtryk til de fans, der kom efter brunetten...

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/15265a5fd68d4a108d691a269fd879b7.jpg


Smask. Arnold blev overrasket, men fik da kysset tilbage. (Foto: Dan Mariegaard)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/4a094ab8e4f044459d7e75487012c470.jpg


Så glad ser en tidligere guvernør ud efter et godt, dansk brunettekys. (Foto: Dan Mariegaard)

Sponsoreret indhold