Hollywood28. august 2024

Armie Hammer må sælge sin bil: Har ikke råd til benzin

Den fallerede Hollywood-stjerne Armie Hammer er så meget på røven, at han nu er tvunget til at sælge sin truck
Armie Hammer er ikke, hvad han har været.
Armie Hammer er ikke, hvad han har været.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Armie Hammer om kannibalskandalen: - Jeg er taknemmelig for det hele

Der var engang, hvor Armie Hammer var en af Hollywoods sejeste drenge, men så dukkede der noget så absurd som en kannibalskandale op og med ét var Hammer fortid.

Siden skandalen har Hammer været langt væk fra Los Angeles. Forud for sin 38-års fødselsdag har skuespilleren dog delt en ny opdatering på sit kaotiske liv.

Det sker på Instagram, hvor "The Social Network"-stjernen fortæller, at han har besluttet sig for at flytte tilbage til the city of angels.

I den forbindelse afslører han også, at han er nødt til at sælge sin elskede truck, fordi han simpelthen ikke har råd til at have den længere.

- Så jeg har været tilbage i L.A. i et par uger nu. Dette er min truck. Jeg købte den til mig selv i 2017 som en julegave til mig selv. Jeg har elsket denne truck intenst og taget den med på camping og kørt tværs over landet flere gange og på lange roadtrips, og jeg har taget den på en sidste roadtrip... til CarMax, lyder det fra Armie Hamme.

- Det her er ikke en reklame for CarMax. Det er, fordi jeg sælger min truck. Siden jeg kom tilbage til L.A., har jeg brugt omkring 400 eller 500 dollars på benzin, og det har jeg ikke råd til længere. Jeg har ikke råd til benzinen mere. Jeg mener, denne truck, den tog børnene med hjem fra hospitalet og alt det der. Fantastiske ture, men ved du hvad, det er okay.

- Jeg har fået en ny bil. Den er lille. Den er en hybrid. Jeg kommer sandsynligvis til at bruge omkring 10 dollars på benzin om måneden, og det er det.

- Det er min fødselsdag i morgen. Så den 28. august vil jeg starte min fødselsdag i en ny bil, i en ny lejlighed, i et nyt liv i Los Angeles, tilføjer han.

Hammer har været fraværende fra sociale medier siden anklagerne om kannibalisme og voldtægt eksploderede i medierne og blev fulgt op af den opsigtsvækkende dokumentar "House of Hammer".

I februar 2023 åbnede han op om anklagerne i et af sine første store interviews i årevis, hvor han adresserede de mange rygter og historier, der havde cirkuleret om ham. Her valgte han blandt andet at kaldte sig selv for "et røvhul".

– Jeg er her for at stå ved mine fejl, og tage ansvar for det faktum, at jeg var et røvhul, at jeg var egoistisk, og at jeg brugte andre mennesker til at få det bedre med mig selv, og når jeg var færdig med dem, så rykkede jeg bare videre, lød det fra Hammer.

I maj sammer år blev anklagerne om seksuelle overgreb droppet grundet manglende beviser.


Sponsoreret indhold