Hollywood24. juli 2017

Ariel Winter får fræk tatovering

"Modern Family"-stjernen Ariel Winter har fået en tatovering, som du kun kan se, når hun smider tøjet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08563953.jpg
 (Foto: All Over Press)

Ariel Winter har de seneste par år forsøgt at kaste sit nørdede lillepige-image af sig.

Det har hun gjort med farverige parykker og udfordrende tøj.

Nu har hun så også fået en tatovering, som kun de færreste får lov til at se i virkeligheden.

Ariel har nemlig fået lavet en tatovering lige over numsen. Og man kan næsten ikke se den, hvis hun har bukser og trusser på.

Derfor var hun også kun iklædt en t-shirt, da hun forleden viste tatoveringen frem på Snapchat.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ariel-winter-butt-tattoo-96f03e9d-7bc6-403b-99a3-5ffc0c425673.jpg
 Snapchat(Ariel Winter)

Sådan ser Ariels nye tatovering ud.(Snapchat: Ariel Winter)

"Love risks everything and asks for nothing", står der på tatoveringen. Og man kan nok godt forvente, at den er en kærlighedserklæring til kæresten Levi Meaden.

Det er da heller ikke første gang, at Ariel lægger sig under nålen for at få lavet en kærestetatovering. Det gjorde hun nemlig også tidligere i år, da hun sammen med kæresten fik lavet matchende tatoveringer på fingeren.

Hun og kæresten Levi Meaden er netop flyttet sammen i en stor Hollywood-villa, og de kan da heller ikke længere skjule, at de er mere end almindeligt glade for hinanden.

Ariel Winter slog igennem i en meget tidlig alder, og har haft en del roller, men hun er nok allermest kendt som datteren Alex i "Modern Family".

De seneste par år har hun dog også gjort sig bemærket på andre punkter. Fx fik hun i 2015 udført en brystreducerende operation, der skabte overskrifter verden over, da hun på det tidspunkt kun var 17 år gammel.

- Jeg har fået det lavet for min egen skyld. Jeg kan ikke engang beskrive, hvor godt det føles endelig at føle mig rigtig, siger Ariel Winter, der også understreger, at hun føler sig som en helt ny person og også har kunnet vinke farvel til sine rygproblemer, fortalte Ariel i 2015.

Brystoperationen er dog ikke det eneste, der har skabt overskrifter for Ariel i negativ retning. Hun har nemlig i mange år været i konflikt med sin mor, som hun ikke længere ser.

Det har dog ikke afholdt moren fra at udtale sig om datteren.

Ariels mor Chrisoula Workman fortalte i et interview med In Touch Weekly, at hun bedst så sin datter med mere tøj.

- Hun er nødt til at blive voksen. I ville gerne fortælle hende til at klæde sig ordentligt. Hun skal være den smukke person, hun er. Jeg føler, at hun tror, at hun er nødt til at vise sig frem, men det er ikke nødvendigt. Hun er smukkest med sit tøj på, fortalte Workman i interviewet.

Du kan se flere billeder af Ariel Winter i galleriet herunder

Ariel Winter og Levi Meaden, juli 2017

Sponsoreret indhold