Hollywood16. august 2014

Arbejdsløs skuespiller starter egen religion

Forsøge at stoppe konflikten mellem Israel og Palæstina
Efter at have gået arbejdsløs i flere år, har skuespilleren Andrew Keegan startet en ny religion.
Efter at have gået arbejdsløs i flere år, har skuespilleren Andrew Keegan startet en ny religion.
 Foto: All Over Press



For Andrew Keegan toppede karrieren som skuespiller i 1999, da han spillede rollen som den selvoptagede Joey Donner i komediefilmen "10 things I hate about you".

Siden da er der gået længere og længere tid imellem jobtilbuddene, og nu har den 35-årige skuespiller fundet noget helt andet at bruge sin tid på.

Han har nemlig startet sin egen spirituelle bevægelse kaldet "Full Circle", der tæller en gruppe på otte "særligt oplyste" mennesker, som Andrew Keegan står i spidsen for.

Det skriver vice.com, der har besøgt skuespilleren i en gammel kirke i hjertet af Venice, Californien.

Her mødes gruppen til krystalmeditation og senest har de forsøgt at stoppe konflikten mellem Israel og Palæstina ved at fokusere deres energier.

- Både videnskabeligt, spirituelt og følelsesmæssigt har vi fundet ud af, hvordan det fungerer. Krystallerne har en kraft, lyder det fra Keegan.

I 2011 blev han overfaldet af bandemedlemmer på Venice Beach, og den hændelse ændrede skuespillerens liv.

- Det iøjnefaldende ved denne hændelse er, at det skete samtidig med tsunamien i Japan i 2011, fortæller han og tilføjer, at tidssammenfaldet fik ham til at indse, hvad der er hans sande mål i livet.


Sponsoreret indhold