Hollywood7. november 2013

Annie Lennox modtager velgørende musikpris

Hun har solgt over 80 millioner plader og vundet otte Brit Awards
https://imgix.seoghoer.dk/media/18837ea739264067ae2819d041a0baed.jpg
 Foto: All Over



Nu får hun endnu en pris, sangerinden Annie Lennox, der op gennem 1980'erne leverede talrige hits med sin makker Dave Stewart i gruppen Eurythmics.

Music Industry Trusts Award hedder prisen, og den går hvert år til en person med tilknytning til musikbranchen, som på den ene eller anden vis har bidraget kraftigt til den britiske musik som helhed.

Danske kvinder er vilde med ungt kød - se dem her

Den succesfulde sangerinde Adele overrakte 58-årige Lennox prisen.
- Hun er et eksempel på blændende talent. Så mange af hendes sange har været mit livs soundtrack, sagde Adele under prisoverrækkelsen. Og Lennox fik straks mulighed for at sige tak.

- Musik har givet mig et helt liv med oplevelser og chancer, som jeg aldrig havde drømt om, ville være mulige. Jeg føler mig meget privilegeret, fordi jeg har haft mulighed for at blive både kunstner og kommunikatør, særligt som kvinde, sagde Annie Lennox fra scenen i
The Grosvenor House Hotel i London, hvor prisen er blevet overrakt siden 1992.

Music Industry Trusts Award er grundlæggende et velgørenhedsarrangement. I år lykkedes det fonden at samle 4,5 millioner pund eller knap 40 millioner danske kroner sammen til det musikterapeutiske center Nordoff Robbins.

Se galleriet fra Vild med Dans: Når enden er god

Sponsoreret indhold