Hollywood20. januar 2010

Anna Kournikova: Mor anholdt

Tennisdarlingens 5-årige lillebror blev fundet af politiet alene og forslået
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-udland/januar/kournikova-mor-anholdt2-jpg.jpg

Grædende, kvæstet, blødende og mutters alene. Sådan fandt politiet en lille 5-årig dreng foran familiens hus i Palm Beach i Florida.

Drengen er lillebror til den berømte babe-tennispiller Anna Kournikova, og nu er deres mor blevet anholdt for grov forsømmelse af sin søn, skriver sporten.dk.

Ifølge vidner var drenget hoppet ud af sit soveværelsesvindue på anden sal. Hans mor havde låst ham inde på værelset og havde efterladt ham alene i huset.

Moderen, Alla Kournikova, var taget ud for at ordne nogle ærinder, og da sønnen ikke ville med, låste hun ham inde. Hun var endnu ikke kommet hjem, da politiet kom og fandt ham, og vidner mener, at hun var væk i mere end 50 minutter.

Alla meldte dog sig selv til politiet, da hun havde hørt en besked, de havde efterladt på telefonsvareren.

Hun blev straks anholdt for grov forsømmelse af sit hjemmeboende barn. Den berømte storesøster havde intet med episoden at gøre.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-udland/januar/kournikova-mor-anholdt-teks-jpg.jpg


Sponsoreret indhold