Hollywood30. august 2014

Aniston drikker modermælk

Åbenhjertig snak med talkshow-vært
Jennifer Aniston - her sammen med sin forlovede Justin Theroux - har smagt venindens modermælk.
Jennifer Aniston - her sammen med sin forlovede Justin Theroux - har smagt venindens modermælk.
 Foto: All Over Press



I tv-serien "Venner" flipper Rachel ud, da Phoebe og Joey smager på Carols modermælk. I virkeligheden er Jennifer Aniston, der spiller Rachel i den populære serie, dog ikke spor bange for at smage modermælk.

LÆS OGSÅ: Pres mig ikke til at få børn

Det afslørede den 45-årige skuespillerinde, da hun forleden gæstede det amerikanske talkshow "Jimmy Kimmel Live!".

Stemningen under showet var ganske uformel, da Jennifer Aniston ses med værten Jimmy Kimmel og hans kone privat. Da samtalen sporede sig ind på Kimmels nyfødte søn, var Aniston ikke sen til at tilføje, at hun selvfølgelig har smagt hans kones modermælk.

LÆS OGSÅ: Strammer ballerne op til ferie

- Det er nærmest den eneste mælk, du kan drikke med god samvittighed. Det mælkeprodukt er bare helt ok, lød det fra skuespillerinden.

Da det gik op for Aniston, at Jimmy Kimmel ikke selv har smagt sin kones modermælk, følte hun det nødvendigt at give ham en opsang.

- Jimmy, du er nødt til at komme i gang, mand. Det er du virkelig, sagde hun og forsikrede ham om, at mælk fra ammende kvinder smager fint.

LÆS OGSÅ: - Min forlovede forbyder botox

- Det smager sødt. Nærmest sådan lidt som kokosmælk, forklarede hun og ledte efter opbakning blandt talkshowets publikum.

- Kom nu! Der må da være nogle blandt publikum, der har smagt modermælk, råbte hun.

LÆS OGSÅ: Derfor er Aniston skæmmet af ar

Den 45-årige skuespillerinde har i to år været forlovet med kollegaen, skuespilleren Justin Theroux. Hun har ikke selv nogen børn.

Sponsoreret indhold