Hollywood27. maj 2013

Angelinas tragedie: Mister sin moster

Blot et par uger efter hun har fået fjernet brysterne, mister hun endnu et familiemedlem til kræften
Angelina Jolie mistede sin mor til kræften i 2007. I går mistede hun også sin moster til den samme sygdom.
Angelina Jolie mistede sin mor til kræften i 2007. I går mistede hun også sin moster til den samme sygdom.
 Foto: All Over




Angelina Jolie mistede i går sin 61-årige moster, Debbie Martin, til brystkræft.

Det skriver People.com.

Den tragiske nyhed kommer blot to uger efter, at verdensstjernen i et indlæg i New York Times afslørede, at hun har fået fjernet begge bryster for at mindske risikoen for netop at få brystkræft.

I 2007 mistede Angelina Jolie sin mor til den samme sygdom, og da tests efterfølgende viste, at risikoen for, at også Jolie fik brystkræft, var på 87 pct., lagde hun sig på operationsbordet og fik lavet en forebyggende, dobbelt mastektomi.

Det betød, at hun fik fjernet al brystvævet, hvor sygdommen kunne udvikle sig, og efterfølgende fik brysterne kunstigt rekonstrueret.

Chok: Angelina Jolie har fået fjernet brysterne

Indgrebet har betydet, at Angelina Jolie nu har minimeret sin risiko for brystkræft til fem procent.

Angelina nåede ikke at se sin moster i den sidste tid, men hun har derimod været i kontakt med hende pr. sms.

- Hun og min kone sms'ede sammen. Det har været svært for min kone i de seneste par måender at kommunikere, fortæller mosterens mand, Ronald Martin, til People.com og tilføjer:

- På grund af BRCA-genet (genet, der øger risikoen for brystkræft, red.) på den kvindelige side af familien, har Angelina gjort den klogeste ting i verden. Det kræver en masse mod at få dine bryster fjernet.

Angelina Jolie: Kærligheden er styrket

Sponsoreret indhold