Angelina Jolie: Indlagt efter sexleg
Da Angelina Jolie som ung eksperimenterede med knive i sengen, røg hun flere gange på hospitalet.
Udover de mange tatoveringer, der dækker Angelinas krop, har hun i dag flere ar på maven og lårene som følge af de vilde lege, afslører hun selv.
Arrene stammer fra eksperimenter, som hun lavede i sengen sammen med sin første kæreste. Dengang var hun vild med vampyrer og blod.
- Da jeg var 14, samlede jeg på knive. Min første kæreste og jeg endte med en lille skør kamp i sengen, siger Angelina ifølge FemaleFirst.
- Folk tror, at det er noget, der sker, hver gang jeg er i sengen. Faktisk var det noget, han aldrig ville gøre igen. Det var en fejltagelse, og vi skadede virkelig os selv. Det var bare fordi, vi var unge og interesserede i vampyrer og den slags. Det var et uheld, og jeg endte på hospitalet, fortæller den højgravide stjerne ærligt.
Til gengæld har Angelina efter sigende siden lovet at droppe sine vilde sexeksperimenter, efter hun er blevet forelsket i Brad og i stedet har valgt at satse på kernefamilie-livet.