Angelina Jolie: Havde sex med sin mors kæreste

Den 34-årige skuespiller er ingen bly viol. Det har hun heller aldrig påstået, og sit heftige sexliv har hun aldrig lagt skjul på.
Men denne gang forarger hun mere end normalt. Det er nemlig kommet frem, at Angelina Jolie havde held til at få sin mors kæreste med i kanen, da hun bare var 16 år gammel.
Afsløringen kommer i forbindelse med en bog af den kontroversielle forfatter Andrew Morton, som tidligere har begået saftige biografier om blandt andet Monica Lewinsky og prinsesse Diana.
- Marcheline havde en kæreste, som hun var meget forelsket i, men Angelina forførte ham, da hun var 16 år og knap nok færdig med skolen, siger en kilde ifølge X17online.com, skriver seher.no.
I bogen forlyder det, at Angelinas mor afbrød forholdet, da hun fandt ud af, at kæresten havde knaldet med hendes unge datter. Angelinas mor, Marcheline, kan dog hverken be- eller afkræfte affæren, hun døde af kræft i 2007.
For kort tid siden skulle Angelina Jolie have fortalt sin bror om episoden.
- Da Angelina indrømmede det over for sin bror for et par uger siden, vendte han også ryggen til hende. Nu har hun næsten ingen i sit liv, som stoler på hende, fortæller kilden.
34-årige Angelina har ikke været på talefod med sin far, skuespilleren John Voigt, i årevis.