Angelina Jolie: Børnene skal se ” Mr. and Mrs. Smith”

Mon ikke deres unger vil synes, at far og mor er seje

Mon ikke deres unger vil synes, at far og mor er seje

Foto: All Over

Den smukke stjerne, som har ikke mindre end 6 børn, glæder sig så meget til ungerne er gamle nok til at se den film, hvor deres forældre mødtes og forelskede sig hovedkulds i hinanden.
Angelina er spændt på, om børnene kan fornemme den kemi, der var mellem hende og Brad Pitt under optagelserne.

- Det bliver sjovt, når de skal se " Mr. and Mrs. Smith", det er jo ikke mange, der har muligheden for at se deres forældre falde for hinanden på film, siger skuespilleren.

Filmstjernen håber også på, at børneflokken vil synes, at far og mor er lidt seje.

- Lige nu er vi nemlig ikke særlig seje, vi er bare far og mor, griner Angelina.

I og med at Angelina siger, at hun og Brad blev forelskede under optagelserne til "Mr. and Mrs. Smith", indrømmer hun for første gang, at parret faldt for hinanden, mens Brad stadig var gift med Jennifer Aniston.

Vil have flere børn
Jolie og Pitt, som allerede har planer om at adoptere endnu et barn, synes, at selvom deres familie ser lidt ualmindelig ud, så er det det vigtigste i deres liv.

- Jeg ved, at nogle mener vi er sindssyge, fordi vi hele tiden tilføjer endnu et barn, men det foregår altså ikke helt tilfældigt. Vi sørger for, at hvert barn er faldet godt til i familien, før vi føjer det næste til.

Der er øjeblikke, hvor parret kigger rundt på alle ungerne omkring middagsbordet, og tænker, at det er et værre cirkus, men de mener, at familien er det bedste, de har skabt i hele deres liv.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close