Hollywood10. december 2021

"And just like that"-spoiler: Chokerende plot-tvist lægger nettet ned

Trofaste "Sex and the city"-fans er i chok over et overraskende plot-tvist i sæsonpremieren på den længe ventede "And just like that". Advarsel: Læs kun videre, hvis du vil vide, hvad der sker.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Endelig er den her: Den nye serie om Carrie Bradshaw og veninderne i New York - ja, altså minus Samantha Jones.

Men selv om mange seere allerede inden premieren på 90'er-serien efterfølger, "And just like that", var skuffede over, at den bramfri og sexglade Samantha ikke joiner Carrie, Miranda og Charlotte i efterfølgeren, der havde premiere på sine først to afsnit i går på HBO Max, er det intet i forhold til det chok, der møder fans i allerførste afsnit af den hypede serie.

Et voldsomt plot-tvist, som de færreste havde set komme, har nærmest lagt internettet ned.

Og det skyldes, at det er med en af seriens højtelskede, men også meget omdiskuterede karakterer, som omdrejningspunkt: Gode gamle Mr. Big.

Eller John James Preston, som vi sent i "SATC"-historien har lært, han egentlig hedder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega803378_002.jpg
 Foto: MEGA

Sarah Jessica Parker og Chris Noth i rollerne som Carrie Bradshaw og Mr. Big. Foto: MEGA

Der har ellers været flere teorier om Carrie Bradshaws love interest siden "Sex and the city"s spæde begyndelse og hans historie i den nye serie.

For eksempel gik der et meget sejlivet rygte om, at sexskribenten ville være ham utro - eller at parret ligefrem ville blive skilt. Det skete, efter et billede fra settet florerede på nettet, mens "And just like that" blev optaget.

Et billede, hvor Carrie kysser med en anden mand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega801545_001.jpg
 Foto: MEGA

Sarah Jessica Parker og Jon Tenney på optagelse til serien "And just like that". Foto: MEGA

Mr. Big dør

Men endnu mere chokerende for fans er Mr. Bigs historie i serien:

Han dør i første afsnit.

John, der har rundet de 66 år, får simpelthen hjertestop på motionscyklen, mens Carrie, 55, er til Charlottes datters klaverkoncert.

At man har valgt at slå en af seriens hovedpersoner ihjel i premiereafsnittet har sat nettet i kog. Ikke mindst på grund af de voldsomme scener, hvor man ser det ske.

Mr. Big får et hjertestop, idet han stiger af motionscyklen efter en heftig omgang træning og tænder for bruseren. Her tager han sig til armen i smerte og falder sammen på gulvet.

Carrie kommer hjem tids nok til at have ham i sine arme, mens han tager sit sidste åndedrag. Og herefter spiller "SATC"-klassikeren "You've got the love" af The Source og Candi Staton - nummeret, der også lød i slutningen af finaleafsnittet af "Sex and the city".

Fans raser eller græder

Fans er splittede efter at have glædet sig til sæsonpremieren på den nye serie. For godt nok sker der en masse i første afsnit - og der er lagt op til meget mere. Men de fleste er enten kede af det eller decideret vrede over, at en af hovedpersonerne skulle dø.

Herunder kan du se nogle af reaktionerne:

Sponsoreret indhold