Hollywood10. december 2007

AMY WINEHOUSE: MUSE FOR LAGERFELD

Modekongen klæder sine modeller ud som den kummerlige sangfugl, selv om hun efterhånden mest ligner noget der er løgn

Misbrug, depression og selvdestruktion lyser ud af kun 23-årige Amy Winhouse. Alligevel er Chanels topdesigner Karl Lagerfeld vild med hendes look.

Så vild faktisk, at han nu udnævner hende til sin nye muse.

Ved det seneste Chanel-show i London havde modellerne således alle fået Amys mærkværdige "bikube"-frisure og hendes meget sorte øjenmakeup.

Lagerfeld, som tidligere har fundet inspiration i Kate Moss og Kylie Minogue, sammenligner simpelthen Winehouse med 60'ernes største sexkilling, Brigitte Bardot. Andre vil nok nærmere mene, at den bette Amy ligner en af de hængte katte, som Bardot i dag kæmper for som dyrerettighedsaktivist.

Sponsoreret indhold