Hollywood29. december 2014

Amerikansk komiker: Skilt efter 19 år

Den komiske skuespiller Chris Rock skal skilles fra konen Malaak
Chris Rocks skilsmissesag bliver nok knapt så munter, som vi er vant til at se den sjove mand
Chris Rocks skilsmissesag bliver nok knapt så munter, som vi er vant til at se den sjove mand
 Foto: All Over Press



De delte soveværelse i næsten 20 år, men et sted hen ad vejen forsvandt magien for den amerikanske skuespiller og komiker Chris Rock og konen Malaak.

Derfor går parret nu hver til sit, efter det 49-årige Hollywood-ikon har begæret skilsmisse. Det bekræfter Rocks advokat Robert S. Cohen over for PEOPLE.com.

LÆS OGSÅ: Av! Skal Beyoncé og Jay-Z skilles?

- Chris Rock har bedt om at blive skilt fra sin kone Malaak Compton-Rock. Det er en personlig sag, og Chris beder om, at folk for familiens skyld respekterer parrets privatliv, mens de arbejder sig gennem denne proces, siger han.

LÆS OGSÅ: Pamela Anderson skriver digt om sin skilsmisse

Nogenlunde det samme ønske om privatliv udtrykker den tidligere Oscar-værts kone, når hun i en offentlig udmelding forklarer, at det vigtigste for hende nu er at fokusere på sin familie.

- Det er naturligvis en stor omvæltning, men mine børn er stadig mit et og alt, og jeg prioriterer dem højere end noget andet. Derfor beder jeg også alle om at respektere vores privatliv, udtaler hun.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby fortæller sandheden om sin skilsmisse

Indtil videre bor komikeren og konen stadig sammen i New Jersey i USA sammen med deres to fælles døtre, som er henholdsvis 12 og 10 år gamle og hedder Lola Simone og Zahra Savannah.

Sponsoreret indhold