Hollywood5. april 2018

American Idol-vinder tilbage efter alvorlig ulykke

American Idol-vinder Carrie Underwood skjuler halvdelen af sit ansigt efter ulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/american-idol-vinder-carrie.jpg
 Foto: All Over Press
American Idol-vinderen, countrystjernen Carrie Underwood, er tilbage på arbejde i musikverdenen, efter at hun har holdt sig helt ude af offentlighedens søgelys i månedsvis efter en voldsom ulykke.
Det var den den 10. november sidste år, at Carrie Underwood kom slemt til skade. I countrymusikkens hjemby, Nashville, hvor 35-årige Underwood bor sammen med manden Mike og sønnen Isaiah, faldt hun ned af trappen ved sit hus. Det lyder måske banalt, men Underwood faldt så uheldigt med ansigtet direkte ned i stenbelægningen, at hun måtte syes med 50 sting i ansigtet. Og skaderne var så voldsomme, at Carrie Underwood, der ellers havde fuld gang i musikkarrieren, har holdt sig langt væk fra fotografernes kameralinser lige siden. Og selv om det efterhånden er længe siden, at lægerne lappede hende sammen, så er hun stadig i gang med at hele efter det voldsomme fald på trappen. I januar - to måneder efter ulykken - postede hun et foto på Instagram, hvor man kun kunne se hendes øjne. - Jeg har ikke været klar til at fortælle om den del af ulykken med mit ansigt endnu, fordi det stadig står på, og jeg ikke ved, hvordan det ender. Det er vanvittigt, hvordan sådan en ulykke kan ændre dit liv, skrev Carrie Underwood i et indlæg til sine fans. Hun tilføjer, at hendes udseende har forandret sig for altid. Og hun er stadig ikke klar til at vise, hvordan hun ser ud efter ulykken, der er gået hårdt ud over den højre del af hendes ansigt. Onsdag i denne uge var hun i studiet for at indspille musik og postede et billede på Instagram. Men som tidligere får vi ikke hele hendes ansigt at se. Hun viser kun den venstre halvdel af sit ansigt og er endnu ikke klar til at konfrontere fans og offentligheden med den beskadigede del af hendes ellers kønne ansigt.
Carrie Underwood vandt 'American Idol' i 2005 og har siden etableret sig som en af de største og mest populære kvindelige countrysangere i verden og har blandt andet vundet hele fire Grammy-statuetter.

Sponsoreret indhold