Hollywood27. november 2018

Se billederne: Amber Heard til premiere i badehætte

Den blonde skønhed var til premiere på sin nye film "Aquaman", og hun havde taget dresscoden ganske bogstaveligt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega313902_010.jpg
 Foto: MEGA

Mens eksmanden Johnny Depp i går var til bryllup i København, gik Amber Heard, 32, på den røde løber i London, hvor hendes nyeste film "Aquaman" havde premiere.

I filmen, der er baseret på en tegneseriefigur fra DC Comics, spiller hun over for Jason Momoa, der nok er mest kendt for at spille Khal Drogo i TV-serien "Game of Thrones".

Heard spiller karakteren Mera, en kriger fra Atlantis, og man må sige, at den blonde skønhed tog sin rolle helt bogstaveligt, da hun i går gik på den røde løber.

Hun var klædt i en glitrende, havgrøn kjole fra Valentino Haute Couture, men det, der vakte mest opsigt, var hende hovedbeklædning.

GALLERI: Se alle billederne fra premieren i galleriet nederst på siden.

Amber Heard havde dækket sine blonde lokker med noget, der mest af alt lignede en glamourøs badehætte.

Havde hun gjort det til en hvilken som helst anden filmpremiere, havde skønne Heard nok fået hug af modeeksperterne, men når nu det var til "Aquaman"-premiere, så var det måske meget passende med en badehætte.

Og så kan man jo også sige, at Amber Heard sparede en hårvask og udgiften til en hårstylist. Win-win!

Se alle billederne fra "Aquaman"-premieren i galleriet herunder:

Amber Heard til premiere på "Aquaman" - november 2018

Sponsoreret indhold