Hollywood30. september 2014

Amanda Bynes: Anholdt igen

Er den unge skuespillerinde på det gale spor igen?
Den unge blondine har en skandaleramt fortid.
Den unge blondine har en skandaleramt fortid.
 Foto: All Over Press



Hun har gjort det før. Drukket en tand for meget alkohol og alligevel sat sig ind bag rattet.

Og nu har den amerikanske skuespillerinde Amanda Bynes angiveligt gjort det igen. Ifølge ABC News blev hun søndag stoppet af politiet i Californien mistænkt for at være påvirket, og da hun kort tid efter dumpede en alkoholtest, blev hun anholdt og taget med på stationen.

Bynes erkendte sin gerning og blev senere på søndagen løsladt mod en kaution på, hvad der svarer til omkring 88.000 danske kroner.

LÆS OGSÅ: Amanda Bynes: Psykisk syg

Den 28-årige skuespillerinde har gennem tiden sørget for mange skandaler af samme kaliber som denne. Blandt andet da hun sidste år angiveligt smed en marihuana-bong ud fra 36. etage fra sin Manhattan-lejlighed i New York. Retten valgte at se bort fra sagen, hvis hun holdt sig fra problemer i seks måneder og startede i terapi.

I 2013 kom hun på afvænningsklinik, og tingene så dermed ud til at lysne for Bynes, som blev udskrevet fra klinikken i december 2013 og startede på en designskole.

LÆS OGSÅ: Amanda Bynes: Udskrevet fra psykiatrisk klinik

- Det går utrolig godt med hende. Hendes hovedfokus er at komme godt ud af det med sin familie og at studere, fortalte hendes advokat, Tamar Arminak, til People Magazine i april. Advokaten tilføjede desuden, at Amanda Bynes ikke får nogen former for medicin.

Underholdningsmagasinet kunne derudover fortælle, at skuespillerinden i samme periode fik sit kørekort tilbage. Det havde hun ellers mistet, efter at hun blev dømt for spritkørsel i 2012.

Amanda Bynes er blandt andet kendt for sin medvirken i "What a Girl Wants", "Hairspray" og TV-serien "What I Like About You".
Bynes skal for retten i den nye sag den 23. oktober.

Sponsoreret indhold