Hollywood3. juni 2014

Alder ingen hindring: Her gennemfører 91-årig Harriette et maraton

Den ældre dame slog den tidligere rekord med over to timer
Af af
91 år og maraton som søndagsbeskæftigelse
91 år og maraton som søndagsbeskæftigelse
 Foto: YouTube




Det tog Harriette Thompson fra USA mere end syv timer at gennemføre San Diego maraton, der løb af stablen søndag.

Men den tid er nu meget god, når man tænker på, at Harriette Thompson er 91 år og netop har kæmpet mod en ondsindet kræftsygdom.

Faktisk var den aldrende dame så hurtig på de 42,195 kilometer, at hun slog verdensrekorden i sin aldersklasse med hele to timer og 45 minutter, skriver nyhedsmediet npr.org.

Harriette Thompson blev modtaget med klap og jubel, da hun krydsede målstregen efter at have brugt syv timer, syv minutter og 42 sekunder på at tilbagelægge de mange kilometer. Og selv efter en strabadserne var der smil og grin at spore hos den 91-årige:

- Den sidste mil var ren lykke, lød det fra den friske Harriette Thompson, som løb for at skabe opmærksom omkring kræft.

Søndagens maraton var hendes 15. i de sidste 16 år. Hun begyndte at løbe San Diego Marathon i en alder af 76 - og har løbet det hvert år siden på nær sidste år, hvor hun fik konstateret kræft i munden.

Inden dette års løb havde den aldrende kvinde ligeledes været igennem en række behandlinger, efter hun havde fået konstateret hudkræft. Den sidste kemobehandling fandt sted blot en måned inden, at hun krydsede målstregen søndag.

Flot må man sige.

Se klippet med Harriette Thompson her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold