Hollywood21. august 2009

Al Pacino: Scarface på plejehjem

Superstjernen ligner ikke en førsteelsker i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland09/august/alpacino-jpg.jpg

Se godt på disse 2 billeder. Til højre hardcore-gangsteren fra Miami, Tony Montana alias Al Pacino, fra en af de ultimative gangsterfilm "Scarface".

Den skrøbelige ældre herre med den bløde hat og lige så bløde gummer til venstre er såmænd samme superstjerne - som han ser ud i dag. Dog godt sminket til rollen som doktor Jack Kevorkian, den kontroversielle læge, som hjalp over 130 af sine patienter med at dø og derfor blev dømt 25 års fængsel.

Fylder 70 næste år

Al Pacino slog igennem i "Godfather" i 1972 og har haft en af de mest glorværdige karrierer i Hollywood, og selv om rollerne tit har været nogle hårdtslående nogle af slagsen ( "Scarface" "Dog Day Afternoon", "Heat" og "Djævelens advokat"), har de bløde også været en del af hans store fingeraftryk i filmverdenen ("Frankie and Johnny", "Two for the Money" etc.).

Al Pacino er født i april 1940, så næste år runder han det virkelig skarpe hjørne. Derfor er rollen som ældre doktor også mere oplagt end som en ny Tony Montana.

TV-filmen om Jack Kevorkian hedder "You Don't Know Jack" og er ved at blive optaget i New York, hvor Al Pacino spiller sammen med blandt andre John Goodman og Susan Sarandon.

Sponsoreret indhold