
Forfatteren til de populære "Harry Potter"-bøger, J.K. Rowling, har afsløret, at der kommer 12 nye Harry Potter-historier.
Det skriver hun i et nyhedsbrev til medlemmerne af Harry Potter fan-hjemmesiden Pottermore (link fjernet), hvor historierne vil blive offentliggjort allerede fra den 12. december.
LÆS OGSÅ: Se billederne: Harry Potter-stjernernes vilde forvandling
De 12 nye historier bliver nemlig udgivet som en julekalender, der starter den 12. december og slutter den 24. december.
Historierne kommer ifølge J.K. Rowling til at handle om alt fra nye eliksirer til Harry Potters værste konkurrent Draco Malfoy.
LÆS OGSÅ: "Harry Potter" dropper brillerne
Noget tyder altså på, at forfatteren ikke helt kan lægge det magiske Harry Potter-univers fra sig, selvom hun har sagt, at der ikke kommer flere bøger end de syv, hun allerede har udgivet.
LÆS OGSÅ: Sådan har du aldrig set 'Harry Potter' før
For få måneder siden udgav hun ligeledes en historie i anledning af Halloween, som omhandler en af skolelærerne på den magiske skole Hogwarts, ligesom hun i sommers udgav en kort historie, der omhandler en 34-årig udgave af Harry Potter, som tager til verdensmesterskaberne i den flyvende koste-sport "Quidditch".
LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne ønsker at dø