Hollywood9. marts 2017

Afpillet Val Kilmer i clinch med fotograf

Paparazzifotograf truede Val Kilmer med fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/val.jpg
 Foto: All Over Press)
Kræftramte Val Kilmer var i klammeri med en paparazzifotograf, da han forleden ankom til Los Angeles International Airport (LAX). Det lod til at være fotografen, der overspillede sin rolle. Da Val Kilmer ankommer til LAX og går ind i lufthavnsbygningen stikker fotografen et kamera op i hovedet på den afkræftede skuespiller. Det bliver dog for meget for Kilmer, der trodser sin halskræft og den svindende fysik og skubber til kameraet. Det får fotografen til at råbe efter Kilmer. - Du er heldig dit fjols. Næste gang får jeg dig smidt i fængsel, råber fotografen, der mener, at Kilmers skub til kameraet tangerer en voldshandling. Kilmer har en noget anden udlægning af hændelsen. - Jeg prøver bare at komme den lige vej fra a til b i lufthavnen, og så stikker han et videokamera i hovedet på mig. Jeg flyttede kameraet for min egen sikkerheds skyld, og så griber han fat i mig, siger Kilmer på Twitter. Det er få dage siden, at Louis Tomlinson fra One Direction blev anholdt i LAX, efter at han endte i håndgemæng med en paparazzifotograf, der generede hans kæreste. Du kan se et galleri med Kilmers infight med fotografen, hans tweet og en video med optrinnet herunder:

Val Kilmer, marts 2017

Sponsoreret indhold