Hollywood30. november 2012

Adele: Mystisk talmagi

Tallet 21 har en helt særlig betydning for den engelske sangerinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/f00fa490efd542b09ac9c21419514b77.jpg
 Foto: All Over Press



Om det er et rent tilfælde, eller om der er tale om ægte talmagi, skal Seoghør.dk ikke kunne afgøre. Men uanset hvad, taler tallene deres eget sprog:

Adeles seneste album med navnet "21" har netop opnået diamant-status i USA som nummer, ja selvfølgelig, 21.

Adele: Trusler mod nyfødt søn

At albummet har opnået diamant-status betyder, at der er solgt hele ti millioner eksemplarer af det i USA. Det skriver Billboard.biz.

Kun to andre albums har udover Adeles opnået den eksklusive diamant-status i år, nemlig Linkin Parks "Hybrid Theory" og Ushers "Confessions". De har imidlertid været noget længere om at nå milepælen.

Hvor Adele brugte 92 uger, altså knap to år, brugte Linkin Park 12 år og Usher otte år.

Adele: I billigt undertøj

Det hurtigst-sælgende album til dags dato, der har solgt over ti millioner eksemplarer i USA, er i øvrigt Backstreet Boys' "Millennium", der kunne blære sig med diamant-statussen allerede efter kun 39 uger.

Næste gang et album ryger over den magiske grænse, bliver det formentligt Pearl Jams debutalbum "Ten", som lige nu har solgt 9.980.000 eksemplarer.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c5d8a67fad694b7d8fc796c34a1f4ad1.jpg


Albummet "21", der på verdensplan har solgt over 25 mio. eksemplarer, indbragte Adele hele seks statuetter ved årets Grammy Awards i USA. (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold