Annonce
Hollywood12 timer siden

To år efter skilsmissen fra Sofia Vergara: Joe Manganiello skal giftes igen

Joe Manganiello har holdt det skjult i nogle måneder. Men skuespilleren har været på knæ og skal igen giftes, afslører han nu
Joe Manganiello og Caitlin O'Connor har været kærester sin 2023.
Joe Manganiello og Caitlin O'Connor har været kærester sin 2023.
 Foto: Mega
Annonce

Han har ikke mistet troen på ægteskab, efter han for to år siden blev skilt fra "Modern Family"-stjernen Sofia Vergara.

I hvert fald skal 48-årige Joe Manganiello giftes igen.

Det afslører hans kæreste, den 36-råige skuespiller Caitlin O'Connor, i et opslag på Instagram. hvor hun også fortæller, at de har holdt det skjult i nogle måneder.

"24. juni 2025," lyder teksten til opslaget, hvor hun ligeledes har tilføjet en ring.

Dagen inden bekræftelsen havde Joe Manganiello ifølge TMZ også præsenteret Caitlin O'Connor som "sin forlovede", da han holdt tale ved San Diego Film Festival.

Ifølge mediet har rygterne om forlovelsen cirkuleret siden juni, hvor Caitlin O'Connor blev fotograferet med en stor ring på fingeren. Og nu står det altså klart, at rygterne holdt stik.

Annonce

Joe Manganiello og Sofia Vergara gik fra hinanden i sommeren 2023 efter ti år som par - syv af disse som ægtefæller.

Få måneder senere mødte Joe Manganiello så Caitlin O'Connor til en fest, og det slog hurtigt gnister mellem dem. I februar året efter flyttede de sammen, og nu kan de altså begynde at glæde sig til at høre kirkeklokkerne.

Joe Manganiello er skuespiller og blandt andet kendt for rollerne som Alcide Herveaux i "True Blood" og Flash Thompson i den første Spider-Man-film med Tobey Maguire i rollen som den netsvingende helt.

Annonce

Derudover har han også haft roller i film og tv-serier som "Magic Mike" og "How I Met your Mother".

Caitlin O'Connor er også skuespiller, men hun har primært haft en række mindre roller i film og tv-serier. Blandt andet er hun krediteret som "smuk kvinde" i et afsnit af "Two and a Half Men", stewardesse i "Entourage" og "lesbisk kvinde nummer 1" i "Neighbros".

Annonce

Sidste år spillede hun med i "Angels Fallen: Warriors of Peace" i rollen som Olivia i filmen, der har Denise Richards og Cuba Gooding Jr. i de bærende roller.

Annonce

Sponsoreret indhold