Tredje sæson i fare? "13 Reasons Why"-stjernerne kræver lønforhøjelse

Netflix bekræftede i juni, at \

Netflix bekræftede i juni, at "13 Reasons Why" kommer med en tredje sæson næste år.

Foto: All Over Press

I dag skulle have været første "øvedag" på tredje sæson af den populære Netflix-serie "13 Reasons Why". 

Men ifølge Deadline er produktionsstart, som er planlagt til mandag, i fare, fordi Netflix og seriens skuespillere endnu ikke er blevet enige om løn. 

Ifølge Deadlines oplysninger kræver Dylan Minette, der spiller Clay Jensen, svimlende 1,3 mio. kr. pr. afsnit. Efter Katherine Langfords (Hannah Baker) exit, er det ham, der kommer til at spille den bærende hovedrolle i serien. 

Brandon Flynn (Justin Foley), Alisha Boe (Jessica Davis), Justin Prentice (Bryce Walker), Christian Navarro (Tony Padilla), Miles Heizer (Alex Standall), Devin Druid (Tyler Down) og Ross Butler (Zach Dempsey) kræver ifølge Deadline i omegnen af 965.000 kr. pr. afsnit. 

Stjernerne i den populære serie kræver nogle seriøse lønforhøjelser - faktisk mere end dobbelt så meget. 

Ifølge Deadlines oplysninger har skuespillerne indtil nu fået mellem 128.000 til 386.000 kr. pr. afsnit, mens Dylan Minette har ligget en smule højere med 514.000 kr. pr. afsnit. 

"13 Reasons Why"-stjernerne har angiveligt kigget "Stranger Things"-kollegerne over skuldrene. 

Fra anden til tredje sæson har skuespillerne i "Stranger Things" nemlig taget et gevaldigt lønhop. Voksenskuespillerne kan indkassere 2,2 mio. kr. pr. afsnit, mens seriens unge skuespillere tjener 1,6 mio. kr. pr. afsnit. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close