Kongelige5. maj 2020

Fotograf afslører: Meghans mærkelige krav

En videofotograf afslører nu, hvad man absolut IKKE måtte gøre, når man arbejdede sammen med den tidligere "Suits"-stjerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10574626ab.jpg
 Foto: MEGA

Allerede inden Meghan giftede sig med prins Harry, havde den amerikanske skuespiller fået tilnavnet "prinsesse". Det afslører en videofotograf, der tidligere har arbejdet sammen med Meghan Markle, til Daily Mail.

Fotografen, der ønsker at være anonym, da han stadig arbejder i branchen, fortæller i detaljer om, hvordan det var at arbejde sammen med Meghan, da hun stadig ernærede sig som skuespiller i tv-serien "Suits".

- Folk sagde til mig: "Gør dig klar, for hun er en håndfuld". De plejede at kalde hende for "prinsessen", røber fotografen til Daily Mail og tilføjer:

- Da jeg så hende, fra det øjeblik hun ankom, så vidste jeg ikke engang, hvem hun var, men hun opførte sig som en diva, genkalder han.

Fotografen beskriver i detaljer, hvordan skuespillerinden ankom med en kasket godt trukket ned, så man ikke kunne se hendes ansigt, og hun stilede direkte mod makeuprummet.

- Alle tænkte: "Hun opfører sig som en A-liste stjerne, men hun er ikke engang D-liste. Det var lidt som en karikatur af nogen, som spiller superstjernen, du ved, en rigtig superstjerne, lyder det uden filter fra den unavngivne fotograf.

Han afslører, at Markle havde en lang liste af krav, og hun lagde ikke skjul på, at alt skulle godkendes af hende:

- Pigen var nem at filme. Når først man sagde "action", så vidste hun, hvordan hun skulle udføre sit arbejde. Men når kameraerne stoppede, så var hun ikke den mest venlige person, lyder det fra ham, hvor han efterfølgende lister nogle af hendes krav op:

- Der var alle disse krav - man skulle skaffe en bestemt type blomst, man måtte ikke filme hende, mens hun fik lagt makeup, man skulle have et bestemt mærke champagne.

Dog var der ét bestemt krav, som fotografen virkelig studsede over:

- Et af mine team-medlemmer er den sødeste fyr, og til slut blev han traumatiseret, fordi hun var så led, fortæller han:

- Han fortalte mig, at på et tidspunkt begyndte han at filme hendes fødder, han filmede bare nogle dækbilleder, og jeg kan ikke huske, om de havde fortalt mig det på forhånd eller ej, men som jeg kan forstå det, så hader hun sine fødder, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_9953806ag.jpg
 Foto: MEGA

Her har Meghan smidt skoene under et officielt besøg i New Zealand. Foto: MEGA

Teammedlemmet fik omgående besked på at stoppe med at filme og fik beskeden om, at han var færdig for i dag:

- Jeg sagde til ham: "Det er nok sidste gang, vi nogensinde ser hende".

Sponsoreret indhold