Krimi20. april 2022

Forsvundet i tre år: Her er øjeblikket, hvor politiet finder autistisk teenager

Et brystkamera på en betjent afslørede, at det ikke var en helt tilfældig ung mand, politiet havde fundet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/forsvundet_autist.jpg
 Foto: Clearlake Police Department

En 19-årig ung mand blev i 2019 efterlyst af Clearlake Politi i Californien, men der skulle gå flere år, før politiet kunne få svar på, hvad der var sket med drengen.

Det var nemlig først i denne måned - tre år efter - at politiet fandt Connorjack Oswalt på en tankstation i Utah, der ligger 11,5 times køretur væk fra hans hjem.

Det skriver Unilad.

Politiet fandt her den 19-årige, der i 2014 blev diagnosticeret med autisme, siddende på jorden, rystende foran tankstationen.

Borgere havde dagene inden kontaktet politiet angående en mand, der gik rundt i området og skubbede en indkøbsvogn. Politiet havde været i kontakt med manden, men fordi han ikke havde begået noget kriminelt, så fik de aldrig fat i hans navn.

- Mens vi havde med denne person at gøre, var han aldrig aggressiv over for myndighederne, men han har været afvisende, forklarede Summit County Sheriff Justin Martinez til Fox 13 Now.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Men da flere havde anmeldt en mand, der sov uden for en butik, kunne betjentene lokke, hvem der viste sig at være Connorjack ind i deres politibil.

Den unge mand rystede nemlig så meget, at de tænkte, han måtte have brug for at få varmen med lovning om, at han ikke ville blive taget med nogen steder.

Da han kom ind i bilen, fik betjentene ham overtalt til at scanne hans finger, og det viste et match med navnet Connorjack Oswalt.

Ved hjælp af databasen over forsvundne børn fandt de frem til, at der var tale om den dengang 14-årige dreng.

Familien var naturligvis grædefærdige af både chok og glæde over at deres forsvundne søn var blevet fundet i live.

- Vi er bare taknemmelige for, at han er i sikkerhed, og han er i live, og vi har vores søn tilbage. Det er det vigtigste nogensinde for os, sagde Connorjacks mor, Suzanne Flint.

Connorjack Oswalt blev sendt til et behandlingssted, efter han blev fundet.

Sponsoreret indhold