Dine penge3. oktober 2022

Vild stigning: Energiselskab fordobler prisen på el

Kunder, der har en fast pris for kvartalet hos Andel Energi, har fået mere end fordoblet deres elpris
Det kan godt blive dyrt, hvis tallet på elmåleren kommer for højt op.
Det kan godt blive dyrt, hvis tallet på elmåleren kommer for højt op.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Er du kunde ved Andel Energi og har du en fast pris for kvartalet, så kan du godt se frem til at få en noget større regning ved næste kvartal.

Kunderne kan nemlig se frem til en mere end en fordobling af prisen på el øst for Storebælt.

Det skriver TV 2 Øst.

Tidligere hed prisen 237,40 øre for en kilowatt time. Fra 1. oktober er prisen nu skudt i vejret til 484,10 øre, og det svarer til en stigning på 104 procent.

En gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 4000 kilowatt timer, og ifølge TV 2 Østs regnestykke svarer prisstigningen her til cirka 822 kroner om måneden.

Det er kunder hos Andel Energi, der har købt strøm via BasisEnergi-aftalen, der bliver ramt. Med aftalen er prisen fast i de tre måneder kvartalet er, så for de næste tre måneder kommer alts til at være med en dyrere pris på el.

Forklaringen på det voldsomme prishop ligger i, at der over sommeren har været tre måneder med høje energipriser, og når Andel Energi kan sætte en fast pris for kunderne, er det fordi de på forhånd har købt strøm ind.

– Vi køber ind i nogenlunde lige store bunker hver eneste dag, vi kan, og på den måde kommer der en lige stor andel af hver eneste dags pris ind i prissætningen, forklarer Jack Kristensen, der er funktionschef ved Andel Energi, til TV 2 Øst.

Han fortæller, at årsagen til prisen ved Andel Energi har taget et så stort spring, er et ligeledes stort spring i prisen på gas i august.

Der er et lille håb for at et prisfald på el til nytår, og hvis det – som det ser ud lige nu – ikke bliver en meget kold vinter, så kan Andel Energi-kunderne godt forvente det.

– Men bliver det på det niveau, vi har nu, så bliver det en lavere pris til første kvartal, det er der ingen tvivl om, siger Jack Kristensen.

Ved elselskabet Norlys er prisen på deres version af en fast aftale for et kvartal faktisk blevet dyrere end ved Andel Energi.

Her er prisen for et kvartal per 1. oktober nu 501,75 øre for en kilowatt timer, mens den er 497,82 øre vest for Storebælt.

Sponsoreret indhold