Dine penge10. februar 2023

Sur smiley til Lagekagehuset: Snavs, støv og skimmel

Rengøringen var ikke i top hos Lagekagehuset
Lagkagehuset i Solrød Strand har fået en sur smiley.
Lagkagehuset i Solrød Strand har fået en sur smiley.
 Foto: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix

Det kan betale sig at gøre ordentligt rent.

Det har Lagkagehuset måtte sande, efter Fødevarestyrelsen lagde et smut forbi bagerforretningen.

Der er tale om den på Solrød Strandvej 66 i Solrød Strand.

Her var der ikke styr på rengøringen, da der blandt andet blev fundet støv, brødkrummer og gammel kaffe under kaffemaskinen og samt på hylder i bageriet.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens kontrolrapport.

"Under hylder samt gitter til blæser i kølerum fremstår der snavset med sorte og hvide pletter af skimmellignede vækst", står der i rapporten.

Hos Lagkagehuset har man forsikret om, at man vil få bragt den mangelfulde rengøring i orden.

Det har dog ikke afholdt Fødevarestyrelsens fra at give bageriet i Solrød Strand en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner.

Sponsoreret indhold