Dine penge20. november 2022

Stog sag mod dansk energiselskab: Beholdt kundernes penge

Tilsyn åbner en undersøgelse. Energiselskabet Modstrøm har angiveligt beholdt millioner af kroner fra tidligere kunder
Du bør nok lige kigge papirerne nærmere, hvis du har skiftet fra Modstrøm.
Du bør nok lige kigge papirerne nærmere, hvis du har skiftet fra Modstrøm.
 Foto: Ritzau Scanpix

Forsyningstilsynet åbner en undersøgelse af energiselskabet Modstrøm, på mistanke om at selskabet har beholdt sine kunders tilgodehavender, når kunderne skiftede selskab.

Det skriver Jyllands-Posten mandag.

Avisen har tidligere beskrevet, hvordan Modstrøm over nogle år har beholdt et trecifret millionbeløb fra kunder, der skiftede til andre selskaber.

Når kunderne skiftede selskab, har de haft penge til gode hos Modstrøm, fordi de havde betalt aconto, men ikke haft et forbrug, der nåede op på acontobeløbet.

– Vi åbner en sag, fordi vi har en begrundet mistanke om, at reglerne er brudt, siger direktør Carsten Smidt, Forsyningstilsynet, til Jyllands-Posten.

En af de kunder, der er skiftet, og som Jyllands-Posten har talt med har haft 6000 kroner til gode.

Forbrugerrådet Tænk mener, at Modstrøm nu må betale pengene tilbage til de tidligere kunder, der ikke har fået udbetalt deres tilgodehavender, når de skiftede selskab.

Betalingen skal ske med renters rente, mener direktør i Forbrugerrådet Tænk Mads Reinholdt ifølge Jyllands-Posten.

Det er ifølge Forsyningstilsynet "et muligt udfald".

Sponsoreret indhold