Dine penge21. april 2023

Stadig billige flybilletter: London tur/retur til 196 kroner

Forårsrejsen til de europæiske storbyer koster fortsat ikke det store
Der er for alvor gang i flybranchen igen, efter at både 2020 og 2021 blev kraftigt præget af coronanedlukninger, der holdt befolkningen på jorden.
Der er for alvor gang i flybranchen igen, efter at både 2020 og 2021 blev kraftigt præget af coronanedlukninger, der holdt befolkningen på jorden.
 Foto: Jeppe Bjørn Vejlø//Ritzau Scanpix

Det er fortsat billigt at komme på storbyferie i Europa, hvis man flyver fra Kastrup eller Billund Lufthavn.

Det kan man konstatere, når man ser på priserne for uge 20 til ti udvalgte destinationer.

Det skriver mediet Travelmarket, der sammenligner flypriserne fra en række selskaber.

Billigst er det at flyve fra Billund, hvor man mellem den 15. til den 21. maj kan komme til Berlin for 154 kroner og London for 196 kroner. Begge priser er tur/retur.

Vil man hellere flyve fra Sjælland er der blandt andet rejser til Stockholm for 295 kroner og Rom for 314 kroner. Også her er det tur/retur.

Hvor priserne til europæiske storbyer hermed er tilbage i samme prisniveau, som før corona, så følger billetpriserne til andre kontinenter ikke helt med.

Billetprisen til Sydamerika, Fjerne Østen, Australien og New Zealand er markant dyrere end i 2019.

Til gengæld er priserne til USA og Sydafrika tæt på niveauet før corona, skriver Travelmarket.

Sådan er de billigste flypriser i uge 20

Fra Kastrup (tur/retur):

Stockholm: 295 kroner

Rom: 314 kroner

London: 341 kroner

Prag: 474 kroner

Oslo: 506 kroner

Berlin: 599 kroner

New York: 1835 kroner

Dubai: 2146 kroner

Johannesburg: 3175 kroner

Fra Billund (tur/retur)

Berlin: 154 kroner

London: 196 kroner

Wien: 479 kroner

Paris: 517 kroner

Barcelona: 597 kroner

Kilde: Travelmarket

Sponsoreret indhold