Dine penge24. august 2023

Prisen på æg er steget med 40 procent på to år

Pengepungen har fået en på skallen de seneste år, hvis man har lagt æg i supermarkedskurven
Økologiske æg – fødevaremessen Foodexpo i MCH Messecenter Herning, tirsdag den 20. marts 2018.
Æg er blevet 40 dyrere siden juli 2021. Det er største stigning af alle madvarer ifølge Børsen.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis der er nogen, der har haft det som blommen i et æg de seneste år, så er det vist hønsene selv.

Den tanke kan man i hvert fald godt få, hvis man kigger på prisen på æg over de seneste to år. Den er nemlig steget med hele 40 procent.

Det skriver Børsen, der har fået Nordea til at lave en gennemgang af en række varer og servicer.

Her topper æggene, der altså har fået en prisstigning, som ligger noget højere end inflationen.

Grunden til stigningen skal findes ved Ruslands invasion af Ukraine, der sendte prisen på energi i vejret. Det gik ud over produktionen hos landbruget, som desuden også oplevede dyrere priser på dyrefoder.

Derfor er det heller ikke ulogisk, at det er smør, der sniger sig ind på andenpladsen over største stigninger de seneste to år.

Ifølge Børsen er smørret steget næsten 38 procent de seneste to år. Brød og smør ligger også i toppen med over 20 procent i prishop.

Til sammenligning forbrugerpriserne i gennemsnit ”kun” steget 11,7 procent i Danmark i samme periode.

En enkel ting i gennemgangen er til gengæld blevet billigere, men dem skal man ikke indtage, selv om der står ”Apple” på nogle af dem.

Pc’er og tablets er faldet med syv procent siden 2021.

Sponsoreret indhold