Dine penge23. januar 2023

PostNord lukker 200 pakkeshops

Inflation og energikrise får skylden for det afbrudte samarbejde
PostNord stopper samarbejdet med 200 udleveringsteder.
PostNord stopper samarbejdet med 200 udleveringsteder.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

PostNord svinger kniven.

Virksomheden har valgt at stoppe samarbejdet med 200 butikker, som dermed ikke længere skal levere pakker til danskerne.

Det skriver DR.

Hos PostNord lyder årsagen til det ophørte samarbejde, at inflation og energikrise har satte sine spor på pakkeleveringerne, som der er blevet mindre af.

– Vi er jo også en forretning i PostNord. Og hvis der ikke er så stor efterspørgsel fra kunderne, så er vi også nødt til at tilpasse vores forretning, siger Helle Nielsen, der også er ansvarlig for Retail i Danmark.

Det er uvist, hvilke butikker rundt i landet der ikke længere skal levere pakker, men PostNord oplyser, at det både sker ude i landdistrikterne og de større byer.

Trods de mange nedlukninger er der fortsat 4500 steder i Danmark at hente pakker.

Sponsoreret indhold