Dine penge21. juli 2023

Politiets stærekasser tjener en formue hjem

Pengene vælter ind i statskassen fra de stationære fartmålere rundt om i Danmark - men vi er angiveligt blevet bedre til at opdage dem
Der er sket et stort fald fra 2021 til nu i antallet af bøder. Men det er fortsat et stort millionbeløb, de stationære fartmålere henter hjem.
Der er sket et stort fald fra 2021 til nu i antallet af bøder. Men det er fortsat et stort millionbeløb, de stationære fartmålere henter hjem.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Det har vist sig at være en profitabel forretning at opsætte 20 såkaldte stærekasser på de danske veje.

Det er dem, som laver automatisk fartkontrol fra det samme sted hele tiden.

I en aktindsigt fra Rigspolitiet, som SE og HØR har fået, viser det sig, at der siden 2021 er udskrevet bøder for mere end 114 millioner kroner.

Penge, der i sidste ende ender i statskassen.

Her står stærekasserne. Nogle steder er der flere på samme sted.
Her står stærekasserne. Nogle steder er der flere på samme sted.
 Grafik: Vejdirektoratet

Det er dog ikke det fulde beløb, som dumper lige ned i statskassen, da der kan være sager, hvor der er mulighed for nedsættelse af bøden, eller hvor bøden slet ikke bliver betalt.

Samtidig er der siden 2021 og til april 2023, som opgørelsen dækker, sket et markant fald i antallet af bilister, der ikke kan overholde fartgrænsen.

I 2021 blev der udskrevet 42.085 bøder, mens der i 2022 blot blev udskrevet 25.753 bøder.

Bilisterne er med andre ord angiveligt blevet bedre til at spotte fartmålerne, der af gode grunde aldrig flytter sig.

Derfor er naturligvis sket et fald i antallet af indtjente kroner fra 61,8 millioner kroner i 2021 til 42,8 millioner kroner i 2022.

Her falder bøderne (2021-2023)

På Bogensevej (ved Tune Nielsensvej, 5270 Odense N) er der blitzet 5383 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 8.567.900 kroner.

På Grenåvej (ca. 200 m. efter krydset Grenåvej - Lystrupvej, 8240 Risskov) er der blitzet 596 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 1.003.400 kroner.

På Grenåvej (ca. 200 m. før krydset Grenåvej - Lystrupvej, 8240 Risskov) er der blitzet 314 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 555.000 kroner.

På Gaabensevej (5.5 km mrk., 4800 Nykøbing F) er der blitzet 11.612 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 1.9487.200 kroner.

På Tjæreborgvej (6.2 km mrk., 6731 Tjæreborg) er der blitzet 1342 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 2.047.800 kroner.

På Tjæreborgvej (4.5 km mrk., 6705 Esbjerg Ø) er der blitzet 1153 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 1.717.600 kroner.

På Vilsundvej (6.3 km mrk., 7900 Nykøbing M) er der blitzet 17.116 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 26.609.200 kroner.

På Vilsundvej (6.7 km mrk., 7900 Nykøbing M) er der blitzet 7845 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 12.051.000 kroner.

På Roskildevej (13 km mrk., 2620 Albertslund) er der blitzet 1742 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 3.029.200 kroner.

På Roskildevej (600 m. efter Albertslundvej, 2620 Albertslund) er der blitzet 713 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 1.434.800 kroner.

På Herningvej (9.4 km mrk., 6950 Ringkøbing) er der blitzet 1548 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 2.345.800 kroner.

På Herningvej (9.7 km mrk., 6950 Ringkøbing) er der blitzet 2730 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 4.122.200 kroner.

På Måløv Byvej (ca. 100 m. før Måløv Parkvej, 2760 Ballerup) er der blitzet 1674 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 2.683.500 kroner.

På Måløv Byvej (13, 2760 Ballerup) er der siden 2021 blitzet 2653 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 3.823.700 kroner.

På Slagelse Landevej (29.0 km mrk., 4200 Slagelse) er der blitzet 3572 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 5.473.600 kroner.

På Slagelse Landevej (29.6 km mrk., 4200 Slagelse) er der blitzet 4459 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 6.493.300 kroner.

På Sæbyvej (215, 9800 Hjørring) er der blitzet 1331 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 1.866.500 kroner.

På Sæbyvej (351, 9800 Hjørring) er der blitzet 391 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 542.200 kroner.

På Aalborgvej (13.9 (sydøst), 9440 Aabybro) er der blitzet 5617 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 7.813.100 kroner.

På Aalborgvej (13.9 (Nordvest), 9440 Aabybro) er der blitzet 1824 gange. Det har samlet udløst fartbøder for 2.657.600 kroner.

Kilde: Rigspolitiet

Rigspolitiet har også opgjort tallene fra de første fire måneder af 2023, og her tyder det på, at faldet i antallet bøder fortsat vil falde.

Fra januar til april er der således udskrevet 5777 bøder, og fortsætter det sådan de næste otte måneder, lander tallet på lidt over 17.331 bøder, hvilket er markant under niveau for 2022.

Sponsoreret indhold