Dine penge17. oktober 2022

Politiet advarer mod svindlere: Nej, din strøm bliver IKKE afbrudt

Kyniske svindlere truer i sms-beskeder elkunder til at betale en falsk regning - og det kan blive rigtigt dyrt
Sådan ser beskeden ud.
Sådan ser beskeden ud.
 Foto: Skærmdump/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Advarer mod svindel på dba

Det er tricket, der bare giver og giver. I hvert fald hvis man er svindler og stadig kan regne med, at den sidste idiot ikke er født endnu.

For efter i årevis at være blevet advaret om falske regninger og fupbeskeder burde de fleste danskere efterhånden have gennemskuet den: Nej, din bankrådgiver skriver ikke lige til dig for at få den trecifrede kode på bagsiden af dit kreditkort.

Og nej, politiet ringer ikke for at bede dig give dem adgang til din konto, så de kan stoppe et kæmpe svindelnummer.

Men problemet for selv dem, der har forstået budskabet, er stadig, at svindlerne i den grad kender deres besøgstid og bliver mere og mere raffinerede.

Det mærker tusindvis af danskere, der i disse dage rammes af en bølge af falske sms-beskeder, hvor de trues med, at der slukkes for strømmen, hvis de ikke klikker på et medfølgende link og betaler "regningen".

Det er naturligvis fup, men også skræmmende for mange at få sådan en besked. Men som politiet skriver i deres advarsel om det aktuelle svindelnummer: tryk ikke på linket!

Sponsoreret indhold