Dine penge3. februar 2023

Plads til alle boligdrømmene: Her er landets største villaer til salg

De fem største villaer spænder over hele landet
Huset her i Ikast kan blive dit for 25 millioner kroner
 Foto: Nybolig Silkeborg

Flere generationer under samme tag, arbejdsplads og bolig i én eller et rum til hver hobby.

Lige meget, hvad du går og drømmer om, burde der var plads nok til at udleve dem i en af de fem største villaer, der lige nu er til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Villaer med et antal kvadratmeter, der gør dem mange gange større end et gennemsnitligt parcelhus, og hvor der med mellem 10 og 18 værelser burde være albuerum nok til selv de mest pladskrævende familier.

5. Ørslevvej, Mern

På en femteplads ligger en ejendom med plads til to familier, hvor de med over 700 kvadratmeter nok ikke kommer til at gnubbe albuer.

Boligen ligger med udsigt til marker udenfor den lille by Mern på Sydsjælland og koster lige under 5,5 millioner kroner – og så får du også en indendørs svømmepøl med i købet.

Se ejendommen her

https://imgix.seoghoer.dk/2023-02-03/mern.jpg
 Foto: Danbolig Vordingborg

4. Grøddevej, Ikast

Fjerdepladsen indtages af en vild luksusvilla, som ligger i Ikast, men giver mindelserne til en af palæerne på Strandvejen nord for hovedstaden.

Det næsten 750 kvadratmeter store hjem stod færdigbygget i 2010; komplet med 10 værelser, en stor parklignede have og gildesal. Prisen for hele molevitten lyder på 25 millioner kroner.

Se ejendommen her

https://imgix.seoghoer.dk/2023-02-03/ikast.jpg
 Foto: Nybolig Silkeborg

3. Stumpedyssevej, Hørsholm

I Nordsjælland udenfor Hørsholm ligger en ejendom, der med en udbudspris på 79,5 millioner kroner ifølge Boliga.dk er det næstdyreste villaudbud på markedet.

Men med næsten 800 kvadratmeter – fordelt på tre boliger – er det også en af de største. Med i prisen følger en pool, en tennisbane og næsten seks hektar jord.

Se ejendommen her

https://imgix.seoghoer.dk/2023-02-03/horsholm.jpg
 Foto: Elbæks Ejendomsmægler

2. Klampenborgvej 50, Klampenborg

Det næststørste hus til salg lige nu er en herskabelig palævilla, der ligger lige ved siden af Klampenborg Galopbane i Nordsjælland.

Villaen, som i dag er registreret til erhverv, tæller intet mindre end 937 kvadratmeter, og så indtager det med et prisskilt på 65 millioner kroner også femtepladsen over de dyreste huse på markedet.

Se ejendommen her

https://imgix.seoghoer.dk/2023-02-03/klampenborg.jpg
 Foto: LokalBolig Charlottenlund/Klampenborg

1. Maglebyvej 21, Magleby

Det bliver ikke større end i Magleby på Sydsjælland, hvor en ejendom på over 1.000 kvadratmeter er til salg.

Med 18 værelser burde der være plads til et par familier, og så følger der også en stor have med i købet. Du skal af med lige under 5,2 millioner kroner, hvis det er dig, der skal overtage den rummelige adresse.

Se ejendommen her

https://imgix.seoghoer.dk/2023-02-03/magleby.jpg
 Foto: Danbolig Stevns

Sponsoreret indhold