Nu forklarer Aldi sig: Derfor lukker vi i Danmark
TJEK LISTEN: Her bliver Aldi til Rema 1000
45 år - og så var det slut.
Sådan endte historien om den tyske gigant Aldi i sidste uge, efter Rema 1000 har overtaget hovedparten af forretningerne. Resten skal nu lukkes eller sælges.
Men hvorfor smider tyskerne håndklædet i ringen nu?
Forklaringen er ifølge Finans den, som mange i årevis har dømt Aldi ude med: De taber milliarder på at sælge billigt til danske kunder.
"Den danske forretning har for os vist langsom vækst og negativ indtjening i flere år," lyder det ifølge mediet fra Florian Scholbeck, der sidder i koncernledelsen hos Aldi i Essen.
Planen er nu at bruge kræfterne i Polen i stedet, hvor kunderne angiveligt er langt mere interesseret i de billige varer.
Problemet har også været, at andre lokale supermarkeder - ikke mindst Salling Group og Coop - har haft langt bedre fat i de danske kunder.
Altså alle dem der ikke gider stå ved en kasse, der ikke havde plads til deres varer. Eller gad rode rundt med ukendte varer i et røvkedeligt butikslokale med alt for lav service.
Og det hjalp som bekendt ikke Aldi, at man de seneste år har moderniseret kæden, så man ikke længere skal have arme som en blæksprutte for at kunne følge med kassedamen.