Dine penge25. april 2023

Nordic Noodle får sur smiley – den anden på et halvt år

Der har ikke været styr på håndteringen af fødevarer hos Nordic Noodle på Amager
Flere fødevarer hos Nordic Noodle (ikke på billedet) har været opbevaret ved for høj varme.
Flere fødevarer hos Nordic Noodle (ikke på billedet) har været opbevaret ved for høj varme.
 Foto: Colourbox

Det går ikke lige frem strålende for Nordic Noodle på Amagerbrogade 190.

For ved de seneste fire besøg af Fødevarestyrelsen har restauranten fået to sure smileyer, en mellemfornøjet og en glad.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen nu har mulighed for at tage skærpede sanktioner i brug over for Nordic Noodle.

Det seneste besøg blev aflagt den 14. april, hvor håndteringen af fødevarer i restauranten ikke var optimal.

Som det fremgår af kontrolrapporten blev et større antal fødevarer opbevaret ved for høj temperatur i et kølerum.

Disse varer blev opbevaret ved for høj temperatur

  • 19 bakker æg
  • 12 bøtter med diverse saucer
  • 5 kg hvidløg
  • 1 kg lime
  • 26 kg ingefær
  • 2 kg championer
  • 1,5 kg blomkål
  • 7,5 kg peberfrugter
  • 2 kg sukkerærter
  • 2,5 kg broccoli
  • 7,1 kg okse/kalvekød
  • 150 take away-bokse med kogte risnudler
  • 7 kg chili
  • 4 kg rødløg
  • 5 kg hvide løg
  • 5 kg porre
  • 400 g citrongræs

Temperaturen blev blandt andet målt til 13,9 grader, hvilket er alt for højt.

Ifølge Nordic Noodle målte man selv temperaturen til tre grader tidligere på eftermiddagen.

Efter Fødevarestyrelsens besøg fortalte en medarbejder i restauranten, at fødevarerne i kølerummet ville blive brugt omgående og resten smidt ud.

De høje temperaturer har udløst en bøde på 5000 kroner og en sur smiley til Nordic Noodle.

Sponsoreret indhold