Dine penge2. marts 2023

Netto får bøde for at sælge for gamle varer

Det blev både til en bøde og en sur smiley for dagligvarebutikken i Lyngby
Det blev en dyr omgang for Netto, da Fødevarestyrelsen var forbi.
Det blev en dyr omgang for Netto, da Fødevarestyrelsen var forbi.
 Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Der var gamle varer på hylderne i Netto på Jernbanepladsen 11 i Lyngby.

Det kunne Fødevarestyrelsen konstatere, da de aflagde butikken et besøg den 17. februar.

En kunde havde tippet Fødevarestyrelsen om varerne, og der var altså noget om snakken.

På hylderne blev der fundet 20 pakker røget laks, som havde sidste anvendelsesdato den 9. februar i år, står der i kontrolrapporten.

Derudover fandt man også en pakke Stryhns fransk postej, som var udløbet den 8. februar samt to pakker cocktailpølser med udløb samme dato.

De gamle varer havde altså ligget på hylderne i over en uge uden at være blevet fjernet eller adskilt fra de andre friske varer.

Efter Fødevarestyrelsens besøg blev de gamle varer dog hurtigt smidt ud.

Men skaden var sket for Netto i Lyngby, og de fik derfor en bøde på 15.000 kroner og en sur smiley.

Sponsoreret indhold