Inflationen går amok: Højeste i 39 år
LÆS OGSÅ: Huspriserne dykker igen
I september var priserne ti procent højere end i samme måned i 2021.
Det viser en opdatering af forbruger- og nettoprisindekset hos Danmarks Statistik.
Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982. Her var stigningen 10,1 procent, skriver statistikbanken.
Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen.
Den beskriver den udvikling, der sker i de priser, som forbrugerne møder i detailhandlen. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.
Sådan er det gået
I Danmark er priserne i 2022 steget mere, end man har set i flere årtier.
At priserne stiger er ikke unormalt, men stigningerne plejer at være på få procent.
Eksempelvis har Nationalbanken som mål at sikre stabile priser.
Nationalbanken forsøger samtidig at holde kronekursen stabil i forhold til euroen. Dermed får Den Europæiske Centralbanks mål om prisstigninger på omkring to procent om året også betydning i Danmark.
Prisstigningerne kaldes også inflation. De opgøres oftest ved at sammenligne priserne i en given måned med priserne i samme måned året før.
Her kan du se, hvordan priserne har udviklet sig siden september 2021:
August 2021: 1,8 procent.
September 2021: 2,2 procent.
Oktober 2021: 3,0 procent.
November 2021: 3,4 procent.
December 2021: 3,1 procent.
Januar 2022: 4,3 procent.
Februar 2022: 4,8 procent.
Marts 2022: 5,4 procent.
April 2022: 6,7 procent.
Maj 2022: 7,4 procent.
Juni 2022: 8,2 procent.
Juli 2022: 8,7 procent.
August 2022: 8,9 procent.
September 2022: 10,0 procent.
Senest priserne steg med mere end i september var i november 1982 - altså for 40 år siden. Her var priserne 10,1 procent højere end samme måned året før.
Kilde: Danmarks Statistik.
Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne - ikke kun hvis stigningen er på en enkelt vare eller tjeneste.
Inflationen har været kraftigt stigende i 2022. I august lå den på 8,9 procent, hvilket ikke var set siden januar 1983.
Det er især høje prisstigninger på el og gas, der har løftet inflationen i september.
Så dyrt er det for dig
Ifølge flere økonomer betyder stigningerne i priser, at en typisk børnefamilie skal finde omkring 45.000 kroner mere end sidste år.
Det vurderer blandt andre Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, i en skriftlig kommentar.
Ifølge ham ligner det den største udhuling af købekraften siden 1950'erne.
Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv vurderer man, at særligt husholdninger, der varmer boligen op med gas og kører meget i bil, bliver hårdest ramt.
Men ifølge seniorøkonom Tore Stramer er det forventningen, at inflationen vil toppe i oktober med et niveau på omkring 11 procent.
Herefter vil det aftage langsomt hen mod årsskiftet, skriver han i en kommentar.
- Som tingene ser ud nu, så må vi desværre berede os på, at inflationen vil ligge omkring 8-10 procent frem mod årsskiftet.
- Først i løbet af sommeren 2023 ser vi en mulighed for at inflationen igen vil aftage til et mere normalt niveau på omkring 2-3 procent, lyder det.
Palle Sørensen fra Nykredit vurderer, at inflationen formentlig er toppet.
Han peger på, at priserne på olie er faldet siden juni, og at også priserne på tømmer, jern og hvede er faldet betydeligt.
- Det er med til at fjerne en del af inflationspresset, men det tager tid, før det rammer forbrugerpriserne. Samtidig er gaspriserne dalet fra toppen i august, og i Danmark rammer det som regel forbrugerne med en vis forsinkelse.
- De lavere gaspriser smitter også positivt af på elpriserne, der også er faldet, herunder også markedets forventninger til priserne til vinter. I vores nyeste prognose skal vi dog helt hen i det nye år, før pilen for alvor peger nedad igen, lyder det.