Dine penge17. oktober 2022

Gak-gak eller sund fornuft? Må kun fange EN fisk

Lystfiskere må næste år kun fange én torsk eller én laks om dagen i Østersøen. Det rammer turbåde hårdt
Tak for i dag - sådan vil det snart lyde på Øresund, hvor dagskvoten bliver en torsk eller en laks.
Tak for i dag - sådan vil det snart lyde på Øresund, hvor dagskvoten bliver en torsk eller en laks.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

På en tur med fiskekutter i Østersøen har danske lystfiskere kunnet opleve glæden ved at hale flere torsk i land på en enkelt fisketur.

Men på grund af problemer med bestandene af torsk og laks er den mulighed begrænset i 2023.

Her vil det kun være muligt at fange begrænsede mængder af fisk, når man tager afsted med turbåd eller som lystfisker.

Det siger fødevareminister Rasmus Prehn (S), efter at EU's landbrugs- og fiskeriministre mandag indgik aftale om næste års fiskekvoter i Østersøen.

- Det rekreative fiskeri og turbåde er med i aftalen.

- Her vil Helsingør blive hårdt ramt, fordi man kun må fange én torsk, én laks og så videre per person om bord på en turbåd.

- Tidligere har man været vant til at kunne fange både fire og fem fisk, siger Rasmus Prehn.

Dermed kan danske lystfiskere ikke længere fylde fryseren op med torsk efter en enkelt tur på havet.

Men det er nødvendigt at gribe ind for at sikre bestandene i Østersøen, siger Rasmus Prehn.

Sponsoreret indhold