Dine penge29. august 2022

Fitness World vil sænke priserne i enkelte centre

Nogle centre kan også opleve prisstigninger
Fitness World har været ejet af britiske PureGym siden 2019.
Fitness World har været ejet af britiske PureGym siden 2019.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den populære fitnesskæde Fitness World er klar med nye tiltag i deres 169 danske centre.

Kæden vil både forsøge at skræmme kunder væk, men også lokke nye til.

Det fremgår af Fitness Worlds halvårsrapport ifølge B.T.

Over de næste to til tre år har fitnesskæden sat sig et mål om at tjene mere end 482 millioner kroner for at forbedre deres produkt og kundeoplevelsen.

For at det skal kunne lade sig gøre har Fitness World lavet en strategi, hvor der vil være bestemte priser til udvalgte steder rundt i landet.

Nogle steder kan være heldige, at priserne bliver sænket for at få flere til at træne hos fitnesskæden, mens i overfyldte centre vil man hæve priserne.

Udover en prisændring vil man også udvide antallet af centre.

Fitness World har 369.000 medlemmer i Danmark.

Sponsoreret indhold