Eksperter: Kun disse danskere bør indefryse elregningen

Med inflationshjælpepakken, der har fået navnet vinterhjælp, bliver det muligt for virksomheder og husholdninger at indefryse betalingen for en del af deres energiregninger.

Ifølge økonomer er ordningen primært attraktiv for husholdninger, der er økonomisk hårdt presset.

– Det vil være en attraktiv ordning for de husholdninger, der er allermest klemt – dem, der ikke nødvendigvis har likviditeten og pengene til at betale den kommende regning her i vintersæsonen, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.

Brian Friis-Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank mener også, at ordningen er tiltænkt de mest trængte, som kommer til at kæmpe med energiregningerne.

Han understreger, at man skal huske, at pengene skal betales tilbage på et senere tidspunkt.

– Der er umiddelbart tale om en rente på to procent. Der skal man huske, at uanset hvilken rentesats der lægges på – og som basalt set gør det dyrere i sidste ende at betale energiregningen – så kommer der også et lån, der skal betales tilbage på et senere tidspunkt, siger han.

Brian Friis-Helmer mener, at det er bedst at betale sin energiregning, hvis man har luft i budgettet til det.

– Har man pengene stående på sin kontor som en opsparing, så vil det fornuftigste alt andet lige være, at man må tære på opsparingen og betale energiregningen, siger han.

Indefrysningen gælder for regninger i en periode på 12 måneder, og det indefrosne beløb kan tilbagebetales til energiselskaberne over en periode på fire år.

Forinden er der mulighed for en afdragspause på et år.

Husholdningerne skal betale en rente på to procent for det indefrosne beløb.