Dine penge28. december 2022

Efterlysning: Danske Spil leder efter fire millionærer

Mangler du mon at indløse din milliongevinst? Danske Spil efterlyser vindere fra julens ekstratrækning
Danske spil efterlyser fire millionærer.
Danske spil efterlyser fire millionærer.
 Foto: Danske Spil

Det kan være en vældig god idé at tjekke efter en ekstra gang!

I hvert fald hvis man i løbet af december har spillet Lotto.

Danske Spil fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at der stadig er fire danskere derude, som ikke har indløst deres milliongevinst.

Vinderkuponerne er blevet trukket i forbindelse med den ekstraordinære Lotto-trækning, som fandt sted den 25. december.

De fire vindere har købt deres kuponer i:

– DagliBrugsen Janderup, 6851 Janderup.

– Kiosken Bjerringbro, 8850 Bjerringbro.

– Kvickly Åbyhøj, 8230 Åbyhøj.

– Meny Hellerup, 2999 Hellerup.

Julens ekstratrækning fandt sted for andet år i træk, og det går ud på, at man trækker 12 ekstra vindere, som har spillet Lotto i løbet af de fire første lørdage i december.

Så det kan altså godt være, du lige må et smut i gemmerne, eller i værste tilfælde skraldespanden, hvis du nu har købt din kupon hos en af forhandlerne, men du ikke kendte til julens ekstratrækning.

Sponsoreret indhold