Dine penge27. marts 2023

Dollarstore kommer til Danmark

Ambitionen er at åbne 50 Dollarstore-butikker i Danmark
Dollarstore vil ikke åbne butikker på mindre end 3.000 kvadratmeter.
Dollarstore vil ikke åbne butikker på mindre end 3.000 kvadratmeter.
 Foto: Dollarstore

En ny discountbutik ser dagens lys i Danmark.

Her åbner den svenske dagligvarekæde Dollarstore nemlig en række butikker.

Det skriver Finans.

De første butikker er allerede åbnet i Næstved og Brønderslev, og inden for de næste par år er planen at åbne 50 butikker i Danmark.

– Vi kan sagtens få plads til 50 butikker i Danmark. Det kan godt være, at de ikke bliver åbnet på tre år, som vi først har meldt ud. Det er meget ambitiøst, men indenfor tre til fem år vil jeg mene, at det er realistisk. Danskerne er glade for discount og lavpris, og derfor henvender vi os til alle befolkningsgrupper, siger Peter Jakobsen, der er etableringschef i kæden.

Det bliver dog ikke under navnet Dollarstore, da det navn allerede er taget herhjemme, derfor hedder de i stedet Bigdollar.

Dollarstore sælger alverdens ting såsom haveudstyr, tøj, dagligvarer og rengøringsartikler. Varerne bliver importeret fra fjernøsten eller bliver købt via grossister i Europa, hvilket gør, at de kan sælge varerne billigt.

I Sverige har kæden fået stor succes, og der er 118 butikker i landet.

Sponsoreret indhold