Dine penge17. juli 2023

Dårlig rengøring udløser stor bøde til Rema 1000: Væsker fra frugt og grønt løb ned ad væggen

Flere steder i Rema 1000 var der beskidt
Rema 1000 i Værløse, mandag den 21. februar 2022.
Rema 1000 har fået en sur smiley for en mangelfuld rengøring.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var decideret beskidt, da Fødevarestyrelsen aflagde Rema 1000 et besøg på Ølbycenter 31A i Køge.

Under besøget, som fandt sted den 13. juli, blev det bemærket, at stort set hele butikken var beskidt.

"Mellem inventar i grøntafdeling er der beskidt af støv og fødevarerester. Enkelte steder er der nedløbne væsker fra frugt/grønt. Kanter langs inventar fremstår med plamager af snavs af ældre dato. Dette er generelt i virksomheden", står der i kontrolrapporten (link fjernet).

Derudover var der også gamle madvarer på enkelte hylder samt mørkt af snavs og spildte væsker på gulvet ved flaskeautomaten.

Rema 1000 forsikrede, at man vil få rettet op på den mangelfulde rengøring hurtigst muligt.

Ikke desto mindre fik supermarkedet i Køge en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner.

Sponsoreret indhold