Dine penge26. juli 2023 (opd. 26. juli 2023)

Biograferne i Aalborg løb tør for Cola

Gæster kunne mandag ikke få Coca-Cola i biograferne i Aalborg
Biograferne i Aalborg løb mandag løb tør for Coca-Cola.
Biograferne i Aalborg løb mandag løb tør for Coca-Cola.
 Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix

Biograferne i Aalborg havde travlt mandag.

Så travlt, alle biograferne løb tør for Coca-Cola.

Det skriver TV2 Nord.

I alle tre biografer var der nemlig udsolgt for Cola, ligesom Nordisk Film i Kennedy Arkaden ikke kunne servere Schweppes Lemon og Carlsberg Sport til de mange gæster.

Derudover skriver mediet, at dele af bland selv-slik-hylden var tomme.

Biografchef for Nordisk Films biografer i Aalborg, Jan Ringtved, fortæller til mediet, at man har været overrasket over, hvor mange mennesker der er kommet i biograferne de seneste dage.

- I maj og juni var vejret imod os, og der måtte vi næsten smide cola ud. Vores dygtige indkøbere havde derfor bestilt varer, som var det en lille ferie, at det så bliver en stor ferie, var ikke til at forudse. Men lige nu er vi ramt af den perfekte storm af gode film og dårligt vejr, fortæller han.

Mange store blockbusters som "Barbie", "Indiana Jones" samt "Oppenheimer" har blandt andet ligget til grund for, at det er strømmet med mennesker i biograferne i Aalborg, og der er fortsat travlt, hvilket glæder Jan Ringtved.

TV2 Nord afslutter med at skrive, at der er bestilt hasteleverancer, så der skulle meget gerne være Coca-Cola, Schweppes Lemon og Carlsberg Sport i hanerne igen.

Sponsoreret indhold