Det frække15. august 2015

Tre sexkostumer du skal undgå - hvis du vil have sex

Var det noget med et får?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brandmand_2.jpg

Hvad enten du er en mand, der tænder på sygeplejersker, stuepiger eller stewardesser eller en kvinde, der bliver varm indvendig ved synet af en politibetjent, en soldat eller en pilot, så kan du trøste dig med, at du deler tanken med mange andre. Det er man naturligvis godt klar over i sexuniformindustrien, som hvert år sælger hundredetusinder af frække udklædningsgenstande, der er med til at pifte sexlivet op i de små hjem.

Men ikke alle har så klassiske uniformønsker. Og det kan du forvisse dig om ved at tage et hurtigt kig på disse særheder, vi har fundet frem til dig.

Fåret
Vi ønsker naturligvis aldrig at gøre os til dommere over rigtigt og forkert, når det gælder sex. Heller ikke i dette tilfælde. Vi må dog erkende aldrig nogensinde at have set noget lignende. For her er der tale om et kostume, der ikke blot ligner et får. Nej, ikke bare et får. Et animeret får. Nej, ikke bare et animeret får. Et animeret får med brune menneskebryster i plastic. Vi er forvirrede. Ikke liderligt forvirrede, men bare forvirrede. Det er japansk, og i mangel på japanskkundskaber skal der herfra blot lyde et ’Mæ-æ-æh!’

https://imgix.seoghoer.dk/faar_ameblo.jpg
 Ameblo.jp

(Foto: Ameblo.jp)

Hunden

Hvis du husker Polanski-filmen ‘Bitter måne’ med underskønne Kristin Scott Thomas som den ene del af parret, hvis seksuelle udskejelser kører stadig mere af sporet, så husker du måske grisekostumet. Dette er på en eller anden måde værre. K9 Muzzle tager det et skridt videre. Ikke blot er du udklædt som en sort latexhund med en gagball i munden, men du har poter på hænderne. Ja, poter. Vovet, siger du? Vi siger bare VOV!

[node:aller-related-content]

https://imgix.seoghoer.dk/hund_stockroom.jpg
 Stockroom.com

Foto: Stockroom.com

Brandmanden
Okay. Der findes en del kvinder, der finder brandmænd sexede. For ikke nok med, at disse hverdagens helte redder liv og sprøjter med store slanger, så har de også en uniform på. Men hvis du vil imponere fruen derhjemme, skal du nok finde en rigtig uniform og ikke en som den på billedet. I hvert fald ikke, hvis du ikke skal holde brandslangen for dig selv i lang tid fremover. Der er egentlig ikke så meget at tilføje. Køb ikke dette kostume, hvis du vil have sex.

https://imgix.seoghoer.dk/brandmand_2.jpg

Foto:

Sponsoreret indhold