Det frække12. juni 2016

Ting du skal vide om sæd

Bliv klogere på det klistrede stads, der bringer liv
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/s%C3%A6d-i-h%C3%A5ret.jpg
 Foto: Screenshot fra "Vild med Mary"

Saft, kraft og kærlighed er det, der kommer ud med lystige sprøjt, når manden ejakulerer. Men hvad er der egentlig med de varme dråber, og hvad kan klatten – udover at lave børn?

Hvad er sæd?

Sæd er en almindelig betegnelse for sædvæsken. Sæden består af sædceller samt sekreter afgivet fra sædblærerne, blærehalskirtlen, sædlederne og de cowperske kirtler. Herudover har sæd et vekslende indhold af krystaller, kalk, fedt, pigment, hormon, hvide blodlegemer samt afstødte cellerester. Langt hovedparten af sædvæsken hidrører fra blærehalskirtel og sædblærer, der tilsammen giver sæden dens mælkede og tyktflydende udseende. Kilde: Sexleksikon, Christian Graugaard.

Find inspiration til frække sexlege her.

Sæd i gamle dage

I det gamle Egypten troede man, at sæd blot var en kropslig væske a’ la blod. Sidenhen blev denne tese udviklet, da man fandt ud af, at sæden i hvert fald blev produceret i testiklerne – selv om man dog stadig troede, der var sammenhæng til blodet. I dag er vi trods alt kommet et par skridt videre og ved nu, at sæd i kombination med et æg kan føre ikke så lidt skrig, skrål og ballade med sig, såfremt ægget bliver befrugtet.

Funktionen er der vist ikke længere nogen usikkerhed omkring, men hvorvidt vi kan lide det eller ej, er der delte meninger om. For mens kvinderne i pornofilm med jævne mellemrum bliver overdynget af den hvide væske, så er det altså ikke nødvendigvis sådan det forholder sig for Fru Danmark – selv om Hr. Danmark måske ville ønske, at det var sådan.

Find frækt parlegetøj her.

Storhedsvanvid

Én ting man kan undre sig over til evig tid er, at der er så mange af de små haletudser, når nu det kun kræver en for at lave et barn. Den gennemsnitlige ejakulation indeholder 100-200 millioner små sædceller, og har man under 20 millioner sædceller pr. ladning, kan man ifølge World Health Organization med stor sandsynlighed være udsat for fertilitetsproblemer De fleste sædceller er altså fødte tabere, og det er de færreste, der kan klare den lange rejse fra skeden op gennem æggelederne til det ventende æg. Når de små stakkels sædceller endelig når deres mål, er det ikke sådan lige til at trænge ind. Ægget er dækket med en tyk membran, der gør befrugtningen aldeles besværlig, og flere eksperter vurderer, at netop denne manddomsprøve er naturens måde, hvorpå de svageste celler bliver elimineret, så kun den stærkeste vinder.

> Deep Throat guide: Sådan tager du ham langt ned i halsen

Sæd som symbol

Til alle tider har sæden været et symbol på liv, potens, mandighed – og ikke mindst sex. Men især når det kommer til porno, er sæden en vigtig medspiller, for i mange år har det faktisk været således, at de mandlige skuespillere ikke fik betaling, før klatten var leveret. Puha, et præstationspres!

Men også i drømmetydningen er sæden et kendt fænomen. Ofte bliver det sat i sammenhæng med penge, men det at sprøjte sæd ud over en kvinde ses også som en måde at give hende tøj på (det er helt sikkert det mændene tænker, når de sprøjter!). For de overtroiske kunne det også give god mening at have et syltetøjsglas stående med sperm, for det skulle ifølge sagnet betyde, at der er en skat i vente. Sperm i forskellige farver skulle også have ikke så lidt forskellige betydninger, men helt ærligt!

[node:aller-related-content]

Til syvende og sidst er det helt op til dig selv, hvad du vil bruge sæden til, og hvordan du vil tolke dens eksistens. Alt du skal vide er, at den kan føre babyer med sig, og siges at smage noget så grumt hos rygermænd. Men smagen vil vi lade være op til dig at bedømme, og vi kan godt garantere, at du ikke bliver gravid af at sluge klatten.

Sådan får han en sund sæd

  • Drop cigaretter, stoffer og anabolske steroider.
  • Undgå at blive eksponeret for toksiner, som f.eks. pesticider og tungmetaller.
  • Skær ned på alkoholen.
  • Spis sundt, grønt og varieret – og undgå overvægt.
  • Hold understellet køligt ved at undgå varme bade og stramme bukser.

Sponsoreret indhold