Det frække19. december 2020

Søn sagsøger sine forældre: Destruerede pornosamling til værdi af 175.000 kr.

En 42-årig mand hev sine forældre i retten, fordi de havde skaffet sig af med hans omfattende samling af porno og sexlegetøj
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockx973547.jpg
 Foto: MEGA

Efter en skilsmisse måtte 42-årige David Werking i den amerikanske delstat Michigan flytte hjem til sine forældre.

Det var dog ikke ligefrem en varm velkomst, han fik hjemme ved far og mors kødgryder.

Hans forældre skilte sig nemlig af med sønnens kæmpe samling af porno og sexlegetøj, og det fik sønnen til at hive sine forældre i retten, hvor han krævede erstatning. Det skriver The Sun.

I retten kom det frem, at David Werking lå inde med hele 1.605 pornofilm på DVD og VHS, blandt andet med titlerne "Frisky Business" og "Big Bad Grannys", ligesom han også ejede 50 stykker sexlegetøj.

- En af grundene til, jeg destruerede din porno, var for din egen mentale og følelsesmæssige sundhed. Jeg ville have gjort det samme, hvis jeg havde fundet et kilo crack-kokain, forsvarede faderen Paul Werking sig i retten.

Sønnen mente, at de uden tilladelse havde ødelagt hans ejendom, og han søgte derfor erstatning, som var tre gange pornosamlingens værdi - altså hele 450.000 kroner.

- Det var en samling af til tider uerstattelige genstande og ejendom, lød hans advokats argument.

Dommeren i sagen fandt, at forældrene ikke havde ret til at skille sig af med sønnens porno-samling, og derfor gav han sønnen medhold i hans krav.

Sponsoreret indhold