Det frække15. august 2019

Sexolog: Er du klar til livet med den perfekte mand?

Er du klar til at møde ham, der opfylder alle dine forventninger, spørger sexolog. Og er du klar til hans forventninger til dig?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/parforhold_mand.jpg
 Foto: MEGA

Af Jakob Olrik, sexolog, Femina

rømmer du om den helt perfekte partner? Helt ærligt, vil det ikke være befriende at skifte din nuværende dvaske, fraværende, tungnemme kæreste ud med en ordentlig én? Og hvis du er single; droppe alle de kiksede selvoptagne Tinder-dates og bare møde den helt perfekte kæreste lige NU? Så kunne du læne dig tilbage og være lykkelig hele sommeren!

Prøv Ladyshape Bikini Shaving Tool

Prøv at forestille dig, at du møder din soulmate. Ham, du inderst inde drømmer om. Dit livs kærlighed. Ham, der er smuk på den måde, der får dig til at sukke. Ham, der er aktiv, når det kommer til at give dig overraskelser og eventyr, (eventyr på den måde, du elsker). Han ved nøjagtigt, hvor han skal invitere dig hen i verden, og er verdens bedste rejsemakker.

Samtidig er han din fortrolige, han lytter, forstår dine humørudsving, og giver dig ømhed og kram, når du får hysteriske anfald, (hvilket sjældent sker, fordi han gør dig afbalanceret og harmonisk).

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: Det er noget vrøvl, at du skal elske dig selv, før du kan elske andre

Og så er han god i et køkken; duften af bagte kastanjer, svitset hvidløg og simrende grønsagssupper gør dig grund-tryg og lykkelig. Men ikke nok med dét, han er også en kærlig pap-far til dine unger, han elsker dem (og de elsker ham), og ved hjælp af overskudsagtige idéer får han dem væk fra sofaen, væk fra skærmen og ud i udendørs aktiviteter.

Og så er han handy, han kan samle Ikea-møbler og bruge en boremaskine, hvis det sku’ være, og du har masser af småopgaver til ham. Du bliver så utrolig mild og feminin af at være tæt på ham, for han er altid positiv, brokker sig ikke, og er god til at kommunikere. En gentleman. En rigtig maskulin gentleman.

Åh, hvorfor har du ikke mødt ham hér for mange år siden? Det ville have gjort livet meget lettere. Hans sociale talenter er dybt inspirerende; han er en sprudlende vært (uden at blive stresset), og interesserer sig for dine venner og veninder på en generøs måde, så du ikke behøver at underholde hele tiden. Du elsker hans krop, trænet uden at være alt for kontrol-trænet, bare stærk, lækker, maskulin, og han ved, hvordan han skal bruge den inde i soveværelset. Han er en fucking erotisk gud; han afveksler, overrasker, gør alt det, du elsker, og alt det, du ikke vidste, du elskede. Han gør dig blød og våd og vanvittig og vild som en liderlig havfrue, ja, han får dig til at komme igen og igen og igen. Han får din krop til at leve og tabe overflødige kilo. Han er genial.

Er du parat?

Men vent lige engang. Lad os nu sige, at der findes sådan en hr. Soulmate til dig. Han er perfekt og lever op til alle dine forventninger og drømme, og han vil ha’ dig! Er du så klar til det? Er du parat til at leve op til alle hans drømme og forventninger? For selvfølgelig har han også forventninger til dig, du er jo hans fru Perfekt. Kvinden i hans liv.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Er du parat til at skulle være verdens bedste pap-mor for hans børn og hjælpe dem med de udfordringer, de har (som udtrykkes i vrede og provokerende adfærd og er grunden til at alle lærere på skolen ikke kan holde dem ud)? Er du klar til at interessere dig for alle hans venner, grine af deres ”vittigheder” og byde dem indenfor i tide og utide (uden at blive stresset/hysterisk/modbydelig)? Er du rede til at være hans gartner, hans revisor, hans rengøringsansvarlige og hans yndlings formel 1-kammerat? Udover også at være hans psykolog og fortrolige, som forstår hans komplicerede følelser til hans mor og hans ex-kærester (der er kontrolfreaks og prøver at styre ham)? Har du overskud til at være hans sygeplejeske og omsorgsperson, når han har brug for det, og hans vilde gå-i-byen-kæreste, når han vil ud og fyre den af? Er du parat til at være hans stylist, hans boligindretningsassistent, hans chauffør når han skal hjem fra fester, hans overskudsagtige kæreste der spreder kærlighed til alle familiearrangementer i hans dysfunktionelle familie (uden at græde ude på gæstetoilettet)?

LÆS OGSÅ: Jakob Olrik: Sådan undgår du at tiltrække de forkerte typer, når du dater

Og er du parat til at være våd og liderlig i soveværelset, og en tjekket værtinde når kollegaerne kommer forbi, og glemmer at spørge dig, hvordan du har det?

Og husk; du skal også være sporty lækker, ikke overtrænet, men feminin slank og sexet, så du kan gøre ham stolt og liderlig og give ham oprejsning som mand igen og igen og igen.

Tænker du nu: Undskyld, er det ikke lige lovligt meget at lægge over på mine skuldre? Kunne han ikke lige selv tage lidt ansvar og opfylde nogle af de der ting selv? Kan han ikke selv gøre noget for sine børn og sit hjem og sit sind?

God idé. Hvad nu hvis han tog ansvar for at være glad og tilfreds, og fandt støtte og inspiration alle mulige steder (og ikke kun hos én person).

Så kunne du jo gøre det samme.

Ja, du kan starte lige nu.

Sørge for at opleve alt det, der gør dig glad.

Sponsoreret indhold